Afbestillingsforsikring

Vi anbefaler, at I tegner en afbestillingsforsikring, som dækker ved akut opstået sygdom eller alvorlig tilskadekomst inden afrejse, hos den rejsende selv eller nærmeste familie. Afbestillingsforsikringen er ikke gældende ved graviditet, overanstrengelse, psykiske sygdomme eller forværring i kroniske sygdomme.

Afbestillingsforsikringen koster 4% af rejsens pris pr. person, hvis hele gruppen tegner afbestillingsforsikring, ellers koster forsikringen 6% af rejsens pris. Dog minimum 50 kr. pr. person i begge tilfælde. Afbestillingsforsikringen skal tegnes senest ved betaling af depositummet og præmien indbetales med det samme.

Ved annullering på grund af sygdom skal du kontakte KILROY så hurtigt som muligt og inden afrejsen. Bemærk, for at opnå en refundering, skal der udfyldes en lægerklæring, som fremsendes af KILROY.

Afbestillingen accepteres kun i tilfælde af lægedokumentation på den af GOUDA Rejseforsikringsgodkendte formular og hvis denne sendes retur til KILROY senest 8 dage efter hjemkomst. Gebyr for erklæring påhviler den rejsende. Præmien vil uanset årsag ikke blive tilbagebetalt.

Se venligst de øvrige betingelser under §9-11 i rejsebetingelserne.

 

 

« Tilbage til liste
Kontakt