Safestay (B)

Safestay
Safestay er et ret nyt og meget lækkert hostel (2012), beliggende 10 min. gang fra Elephant & Castle undergrundsstation (Bakerloo & Northern lines) med kun 5 stop til Piccadilly Circus.

Safestay ligger i en hyggelig gade med masser af butikker og restauranter og ved stationen ligger et stort shopping center.

Der er en stor, elegant, hotelagtig lobby med opholdsområder, TV og Internet café. Endvidere en kæmpestor lounge med morgenmadsafdeling (buffet 7.00-9.00), TV og billard område og bar.

I lounge området er der gratis WiFi. Safestay byder også på en meget hyggelig gårdhave, som er åben til kl 22.45.

I indkvarteres i store 4-8 sengsværelser med køjesenge. Under hver seng er der skuffer til opbevaring af bagage.

Der er separate brusebade og toiletter på gangen, ca. 1 brusebad pr 4 personer.

Sengetøj er inkluderet, men håndklæder skal medbringes.

Mod et mindre tillæg kan I få værelser med eget bad og toilet. Enkelt- og dobbeltværelser kan ligeledes bestilles mod tillæg, og disse har alle eget bad og toilet samt TV og mulighed for at lave kaffe og te.

Såfremt deltagerfordelingen medfører at der fremkommer tomme senge, vil der blive opkrævet for disse.

Bemærk: Ved ankomsten opkræves et sikkerhedsdepositum på GBP 250,- pr. gruppe. Beløbet vil blive tilbagebetalt ved afrejsen såfremt, der ikke er opstået gener eller skader under opholdet

Få et gratis og uforpligtende tilbud på studieturen til London
Kontakt KILROY
Kontakt