Studietur til Paris

Faglige studiebesøg i Paris

Faglige studiebesøg i Paris
KILROY tilbyder at arrangere faglige studiebesøg i Paris og omegn. Dette kan være besøg hos virksomheder, kulturelle institutioner eller seværdigheder af forskellig karakter. Vi hjælper også til med praktiske oplysninger om offentlig transport.

KILROY har et bredt udvalg af faglige studiebesøg - vi sammensætter mere end gerne et program som er tilpasset lige jeres ønsker og behov. Klik på linket i bunden af siden for at hente det fulde program over mulige studiebesøg. Her er et par eksempler på studiebesøg i Paris:

Studiebesøg i Paris's Kloakker i Paris

Et af Hausmanns største projekter er de 2.100 km kloakker, der løber under Paris. Der er etableret et kloakmuseum, hvor mysterierne i Paris’ undergrund kan udforskes. Plancher, fotos, film og naturligvis den del af gangene I selv kan gå i, giver en meget lærerig forklaring på hvad der sker under Paris’ gader.

Studiebesøg til Versailles slottet

Solkongens imponerende slot beliggende lidt sydvest for Paris. Seværdigheder på slottet er bl.a. Marmorgården, Operaen, det royale kapel. Slottet er omgivet af en 100 ha stor park anlagt af den berømte havearkitekt Le Notre.

Studiebesøg til Parc de la Villette – Videnskabsbyen

Parc de la Villette omfatter et kæmpemæssigt videnskabeligt museum med planetarium, udstilling af den nyeste teknologi og sanseudstillinger, biograf, musikcenter samt en simulatorbiograf. Et sted der henvender sig til grupper i alle aldre.

Explora
Verdens største videnskabs- og teknologimuseum. Her kan I bl.a. få indsigt i astronautens hverdag, opleve en sanseudstilling, besøge mediateket, se/prøve de forskellige udstillinger om lyd, lys, matematik, aerodynamik og meget andet. Billetten til Explora giver også adgang til Planetariet. En stor sofistikeret kuppel, der forestiller himmelhvælvingen med stjernerne. Der er forevisning hver hele time. Mød op i god tid, da der til hver fremvisning kun er plads til 220 personer.

La Géode (Imax)
Sal med verdens største 360o filmlærred (1000 kvadratmeter). Forestilling med fantastiske billed- og lyd.

Le Cinaxe
En spændende tur i Europas største mobile simulator, der bevæger sine passagerer i takt med de viste billeder. Varighed ca. 10 minutter. 

Hent fuld information om faglige studiebesøg i Paris

 

Contact