Studietur til Kangerlussuaq

Faglige studiebesøg i Kangerlussuaq

Faglige studiebesøg i Kangerlussuaq
KILROY tilbyder at arrangere faglige studiebesøg i Kangerlussuaq og omegn. Dette kan være besøg hos virksomheder, kulturelle institutioner eller seværdigheder af forskellig karakter.

KILROY har et bredt udvalg af faglige studiebesøg - vi sammensætter mere end gerne et program som er tilpasset lige jeres ønsker og behov. Klik på linket i bunden af siden for at hente det fulde program over mulige studiebesøg. Her er et par eksempler på studiebesøg i Kangerlussuaq:

Studiebesøg til Moskus uldproduktion – Niviarsiaq uld

Et besøg hos Niviarsiaq Uld giver et indblik i den enorme proces der er i at forarbejde ulden for at kunne bruge den, qiviut er det uldlag - som kan bruges til garnfremstilling. Ulden er dækket af lange dækhår yderst - som en frakke over det varme foer. Qiviut kan oversættes til ”den langskæggedes dun.” Qiviut isolerer op til otte gange bedre end almindelig uld og noget af det blødeste uld, der findes. 
Et besøg hos Niviarsiaq uld, vil give et indblik i processen at trække ulden af moskus skind – skindene er frosset ned og ved et bestilt besøg vil de normalt vis tø et skind op, så i vil kunne se processen med forarbejdningen, der kan dog være tilfælde hvor det ikke er muligt at kunne se processen, men en forklaring vil altid blive præsenteret mundtlig og man vil kunne se og føle uldens forskellige kvaliteter i de forskellige processer.

Niviarsiaq uld bestræber sig på at kunne præsentere deres håndværk og der vil evt. også være mulighed for at kunne eksperimentere med strikning/hækling af små armbånd – dette tilbydes kun til de mindre grupper og vil altid være på forespørgsel – hvorfor et besøg skal bestilles min. 3 måneder før afrejse.

Skolebesøg på Grønland

I Kangerlussuaq ligger ligger skolen ”Qinnguata Atuarfia” Der er plads til max. 70 elever fordelt på 3 trin, som deler skolens 10 lokaler. Ca. 10 fuldtidsansatte lærer sørger for undervisningen og skolen har eget bibliotek, fysik-, billedkunst, hjemmekundskabs lokal samt lærerværelse og et pædagogisk værksted. Tilhørende til skolen er der naturligvis også skolefritidsordningen ”Fritteren” hvor børn fra 1-3 klasse kan være efter skoletid. Derudover er der tilknyttet ”Klubben”, som har åbent på hverdag fra 1600-2300. Det kan være svært at arrangere et skolebesøg, da skolen er så lille og de lidt større elever ofte vil blive sendt til lidt størrer skoler ex. i Sisimiut.

Tur til Grønlands Indlandsis

Tager man turen til Kangerlussuaq er det et must at reservere bustur til Indlandsisen – man kører i større busser som er egnet til netop denne kørsel ud til Punkt 660, ca., 33 km fra Kangerlussuaq, undervejs til Indlandsisen passeres Russels Gletsjer inden stoppet ved Punkt 660. Ved Punkt 660 bevæger gruppen sig samlet op på isen på vandretur. På turen ud til Indlandsisen ses ofte både moskusokser, rener og måske sneharer.

Hent fuld information om faglige studiebesøg i Kangerlussuaq her

 

Contact