Studietur til Amsterdam

Amsterdam er hyggelig, flot og en nem by til studieturen
 

Studietur til Amsterdam - kanaler og museer

Amsterdam er en spændende storby med et mix af det provinsielle og det kosmopolitiske. Amsterdam tager varmt imod sine gæster og med sin vidunderlige ungdommelige atmosfære, har byen altid rigtig meget at tilbyde. Rejs billigt på studietur til Amsterdam med KILROY.

Vil du modtage et gratis tilbud?
Kontakt KILROY
Har du spørgsmål?
Send e-mail
Se priser til Amsterdam
Alle priser

Du er også altid velkommen til at ringe til vores rejsekonsulenter på: +45 70 22 05 35

Amsterdam er hovedstaden i Holland, men hverken regering eller parlament sidder her - til gengæld får du store oplevelser i Anne Franks hus, på Rijksmuseum, eller måske til en fodboldkamp på Amsterdam Arena. På en studietur til Amsterdam vil man finde ud af, at det er en oplevelse i sig selv at vandre rundt langs de charmerende kanaler og indsnuse den herlige atmosfære. Ligeledes er de fantastiske museer, som også inkluderer Van Gogh-museet og Rembrandt-museet, en god grund til at besøge byen på en studierejse. Hvis man bliver træt af at vandre rundt, kan byen nemt opleves med sporvogn - eller gør som de lokale - tag cyklen!

I selve Amsterdam bor omkring 780.000 mennesker. Lægger man forstæderne til, kommer man op på 2,3 mio. mennesker, og da Amsterdam er en del af det såkaldte Randstad-område, kan man faktisk tælle helt op til 7,5 mio. indbyggere i det samlede storbyområde. Men trods de mange mennesker er noget af det, der gør skolerejser til Amsterdam så populære, at byen aldrig vokser gæsten over hovedet.

Oplevelser og aktiviteter på studieturen / grupperejsen til Amsterdam:

  • Det I bør se og opleve i Amsterdam
  • Anne Franks Hus
  • Van Gogh Museum
  • En kanalrundtur
  • ‘Experience Holland’
  • Ajax-Museum

Dette I bør se og opleve udenfor Amsterdam:

  • Den Haag
  • Delft
  • Haarlem
  • Zaanse Schans med ægte hollandsk livsstil og atmosfære
  • Ostemarked

Amsterdam er nem til studierejsen

Den hollandske hovedstad Amsterdam er formentlig – sammen med København – Europas mest afslappede, laid-back, storby. Danskere der tager på studietur / grupperejse, føler sig som regel rigtigt godt tilpas i byen, hvor hovedparten taler godt engelsk, humoren ligner vores, og cykler er lige så almindelige som i det danske bybillede.

Amsterdam er især kendt for to ting: Kanalerne og de mange coffeeshops, der ikke just har slået sig op på at sælge kaffe, men derimod hash. Hashsalg tolereres nemlig i Holland, så længde det drejer sig om mængder på under fem gram. På de særlige coffeeshops kan man på ”menu-kort” vælge alt fra hash-kager over joints til en omgang vandpibe.

Amsterdam og Holland er en studietur værd
Amsterdam og Holland er en studietur værd.

Sejl rundt i Amsterdam med gruppen

Men der er nu heldigvis meget, meget mere at opleve i Amsterdam når I er på studietur. På førnævnte kanaler bydes der (som i København) på kanalrundfarter. Man kan vælge dem med guide eller bare tage en af de mange kanalbåds-busser. Amsterdam er også kendt for sine mange fremragende museer, ikke mindst Rijksmuseum (husk at se Rembrandts berømte ”Nattevagten”), der som et af fire museer ligger ud til Museumsplein, pladsen der i 1999 blev designet af den dansk-svenske landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson. På den flotte plads ligger også den skønne Café Cobara, hvor man kan nyde sin kaffe eller en god frokost omgivet af Cobra-kunst, blandt andet af Corneille og Kappel.

skolerejse til amsterdam - studierejse til amsterdam

Fordi vi aldrig må glemme, bør man også se Anne Franks Hus, altså det hus, hvor den jødiske Anne Franks gemte sig i skjul med sin familie i to år fra 1942 til 1944, hvor deres skjulested blev afsløret. Kun Annes far, Otto Frank, overlevede mødet med koncentrationslejrene. Han sørgede efterfølgende for at få udgivet datterens dagbog, der gjorde hende til et af de mest berømte ofre for jødeforfølgelsen under 2. verdenskrig.

amsterdam skolerejse
Det er nemt at komme rundt i Amsterdam på skolerejsen.

Mere muntert er det at gå en tur i Amsterdams botaniske have, som er en af verdens ældste af slagsen, og hvis man er særligt glad for blomster, kan det anbefales at tage en tur ud sydvest for byen til den enorme blomsterpark Keukenhof. 
En tur inden om red-light district, de Wallen giver da bestemt også noget at se på. Vinduesprostitution er nemlig lovligt i Holland i udvalgte områder, og det betyder, at man kan se prostituerede sidde i de oplyste butiksvinduer og byde sig til.

Amsterdam er let at finde rundt i på grund af kanalsystemet – man skal bare lære navnene på de tre-fire største grachter (kanaler). I selve byen bor cirka 1,2 million indbyggere, mens ”stor-Amsterdam”, altså med de kommuner, der grænser op til city, har cirka 2,2 millioner indbyggere.

Amsterdam er Hollands største by og hovedstad, men er ikke regeringsbyen. Den hedder Haag.

Få et gratis tilbud
Kontakt KILROY

Contact