Reykjavik City Hostel (C)

Reykjavik City Hostel
Vandrehjemmet er meget hyggeligt og centralt beliggende ved siden af svømmestadion. Der tager ca. 10 min. at gå til den nærmeste købmand. Bybussen kører 3 gange i timen, og stopper lige uden for vandrehjemmet, og det tager ca. 10 min. til centrum.

Reception har åbent hele døgnet. Der er adgang til 3 køkkener (det ene med plads til 35 personer), hvor I selv kan lave mad.

Måltider er ikke inkluderet i prisen, men morgenmad kan tilkøbes for ca. kr. 80  pr. person pr. dag. Vandrehjemmet har fælles opholdsrum med sofaer, internet adgang, mønttelefon og sodavand-, kaffe- og snacks automater. Derudover er der et mødelokale til ca. 50 personer, som grupper kan låne.

I kælderen er der bordtennis og vaske- og tørrerum. Gruppen har mulighed for gratis at få opbevaret værdigenstande i receptionen og kan på ankomst- og afgangsdagen også få sin bagage opbevaret i aflåst rum.

I indkvarteres i 6 personers værelser med køjesenge og pæne fælles faciliteter med aflåste brusere på gangen.

I kan enten selv medbringe sovepose, eller leje sengetøj for ca. kr. 70,- for hele opholdet. Håndklæder er ikke inkluderet, men kan lejes for kr. 10.

Få et gratis og uforpligtende tilbud på studieturen til Reykjavik
Kontakt KILROY
Contact