Lær om Rigas historie på jeres studietur til Riga
Officielt, blev Riga grundlagt i 1201 og havde fra starten en betydelig relation til Tyskland. Således havde tyske købmænd allerede i 1158 etableret en handelsstation i området. I 1200- tallet blev Riga hovedstad i Livland (historisk landskab i Baltikum. Området er i dag delt mellem Estland og Letland). Livland tilhørte Den Tyske Orden, og i år 1289 blev Riga en del af Hansa-forbund. Tysk var derfor Rigas officielle sprog helt frem til 1891. Senere mistede tyskerne herredømmet over byen.
Mellem 1621 og 1710 kom Riga under svensk kontrol og senere under russisk herredømme. Riga var dengang stor og betydningsfuld, og omkring år 1900 boede der ca. 280.000 indbyggere i Riga, hvoraf halvdelen var af tysk afstamning. I 1918 blev Letland selvstændigt, hvilket det var indtil efter 2. verdenskrig. Stalin erobrede Letland endegyldigt og besættelsen varede i 45 år og indtil 1991, hvor Letland igen blev selvstændigt da Sovjetunionen faldt.
Økonomien i Riga
Riga er, som hovedstad i Letland, et væsentligt økonomisk omdrejningspunkt for landet og Riga står for cirka 50% af landets produktion. Hovederhvervene er finansielle virksomheder, farmaceutiske virksomheder, tekstilvirksomheder, møbler og telekommunikation.
Samlige af landets finansielle virksomheder ligger i Riga inkl. Nationalbanken. Riga har altid været en driftig handelsby med import og eksport. Dette blev endnu mere betydningsfuldt da Letland blev medlem af EU i 2004. Turismen er i dag en voksende industri for Letland, og det er især Riga, der tiltrækker sig opmærksomheden.
Riga har en kæmpe havn, som er isfri cirka 10 måneder om året og således åben for fragt næsten hele året. Det forventes at havnen udvides betydeligt i takt med mere samhandel med bla. Kina og de gamle sovjetrepublikker.
Godt at vide inden studieturen til Riga
Et godt sted at starte en studietur til Riga er på byens Rådhusplads, der er omgivet af smukke middelalderhuse. Mest karakteristisk er byens domkirke, der er en blanding af flere stilarter, opført gennem flere århundreder. Domkirkerummet bruges jævnligt til koncerter, og orglet i kirken er et af Europas største. De ældste af Rigas middelalderhuse er fra 1400-tallet, men ellers er mange af ældre bygninger i Riga fra 1800-tallet.
En anden markant stilart I skal opleve på studieturen til Riga er Jugend-stilen, som især var fremherskende op gennem 1800-tallet og frem til 1. verdenskrig. Riga er en af de byer i Europa med den største koncentration af Jugend-byggerier. De fleste ligger i området nord for Daugavaan-floden, der gennemskærer Riga.
Letland har også lange traditioner for kurbade og sanatorier. I Sovjet-tiden var Letland en af russernes fortrukne feriemål, når de skulle have sol og strand, og de senere år er der atter kommer gang i kurbadene og sanatorierne, der rider med på den nye bølge af wellness, som skyller hen over Europa. Rigas placering på Østersø-kysten har gennem tiden gjort Riga og især byens nærmeste omegn til et populært feriested med nem adgang til havet. Desuden er der mange sanatorier, kurbade og kurfaciliteter i området. Derfor er der fine mulighed for at dyrke lidt wellness, når du alligevel er i området.