Barcelona Sports Hostel (B)

Barcelona Sports Hostel
Beliggende knapt to km fra Placa de Catalunya og lidt kortere til Sagrada Familia, finder I Barcelona Sports Hostel.

Dette vandrehjem byder bl.a. på gratis Wi-Fi, døgnåben reception, bar, opholdsrum med spil, chill-out lounges samt tagterrasse med solsenge.

Vandrehjemmet adskiller sig fra andre ved, at de på stedet har både fitness, sportshal og spa-område med bl.a. jacuzzi, sauna og pool. Bemærk venligst, at disse faciliteter ikke er inkl. i prisen. Husk at medbringe badehætte, da denne skal bruges overalt i spaområdet – dette gælder uanset køn og hårlængde. I har desuden mulighed for at leje diverse sportsbaner under jeres ophold – se nedenstående info.

I indlogeres i enkle 4-10-mands køjeværelser, alle med eget bad og toilet. På værelserne er der også TV og A/C, og under sengene er der en baggageskuffe til hver mand. Sengelinned er inkluderet, men I skal selv medbringe håndklæder samt egen hængelås, hvis I ønsker skuffen aflåst.

BEMÆRK! Ved ankomsten opkræves et depositum på EUR 10 pr. person. Beløbet tilbagebetales ved afrejse, såfremt der ikke er forvoldt skader.

Leje af baner:

Field House (35 x 17,5 m): Basket, volley & badminton.

Leje pr. time: 50 EUR (mandag – lørdag)

Udendørsbaner (25 x 17,5 m): Futsal & Håndbold

Leje pr. time: 32 EUR (mandag – lørdag)

Reservation af baner er mulig hos din rejsekonsulent når I har fået jeres rejse bekræftet eller I kan gøre det når I er dernede.

Vil du have et gratis tilbud på en studietur til Barcelona?
Kontakt KILROY

 

Contact