Studietur til Boston

Havnen i Boston
 

Studietur til Boston

Boston er en fantastisk by til en studietur. Boston har nogle af de bedste bevarede bygninger i USA og byen er ren, historisk og nem at komme rundt i. Derudover har Boston charme og er samtidig moderne. KILROY har billige studieture til Boston!

Boston spillede en stor rolle i stiftelsen af de forenede amerikanske stater og i dag har byen en rig historie der viser sig hvor end I kommer.

Boston er også en meget alsidig by og hjem for mange forskellige nationaliteter og etniske grupper fra italienere, irere, puertoricanere og kinesere.

The Freedom Trail

Den røde linje der kører igennem Boston er kendt som The Freedom Trail og den skildrer den blodige vej til frihed. Hvis du følger den røde linje og husker at kigge op, vil du opleve 16 af de mest fremtrædende monumenter og områder under uafhængighedskrigen. 

Freedom Trail kan nåes på få timer eller det kan tage flere dage, hvis I gerne vil have alle historierne med. Freedom Trail begynder i Boston Common, en smuk park i hjertet af Boston. 

Boston er byen hvor modsætninger mødes på alle mulige måder. Der er hyggelige områder med typiske brune murstenshuse der ikke ligger langt fra skyskraberne i det finansielle centrum af byen. Rene og hyggelige shoppinggader (vi anbefaler Newbury Street) går perfekt i harmoni med de rå og industrielle look, som også karakteriserer byen.

Højdepunkter på Freedom Trail:

  • Paul Revere House
  • King's Chapel
  • USS Constitution
  • Massachusetts State House
  • Old State House
  • Faneuil Hall

Eksempler på aktiviteter på studieturen til Boston:

Udover Freedom Trail har Boston også mange andre seværdigheder og attraktioner som I skal opleve.

  • Gå en tur i området ved Back Bay med de gamle, røde viktorianske, og smukke murstenshuse og nyd en stemning fra 1800-tallet.  
  • Gå på Newbury Street og særligt på Beacon Hill.
  • Besøg byens mange etniske områder. Hanover Street med de italienske restauranter og de irske pubber.
  • Besøg smukke South End med de gamle huse, caféer og restauranter. Tidligere var området ikke så hyggeligt eller sikkert, men nu er det meget populært.
  • Harvard University, byens berømte universitet, ligger i forstaden Cambridge.
  • Oplev en baseballkamp ved Fenway Park. Amerikanerne elsker sport. I Boston er det særligt baseball og holdet Red Sox der tales om.
  • Det fantastiske Museum of Fine Arts fra 1876. Et af USAs største kunstmuseer med kunst fra Monet, John Singer, Sargent, Van Gogh, Cézanne og Winslow Homer. Museet er også berømt på grund af deres store samling af egyptiske artefakter.

Ekskursioner som en del af jeres studietur i Boston

Hvad skal vi se og opleve uden for Boston?

  • New York City. Det tager cirka 4 timer hver vej. Det er nemt at kombinere de to byer på samme studietur eller grupperejse. Hør en rejsekonsulent om jeres muligheder. 
  • Cape Cod, Nantucket og Marthas Vinyeard. Se de berømte steder hvor mange amerikanere tager på strandferier. 
Vil I have et gratis tilbud?
Kontakt KILROY!

 

Contact