Se alle kategorier

Agri-turen

Dette er en af vores mest populære ture. Her får I indblik i Italiensk landsbyliv samt olivenolie- og vinproduktion. Guiden henter jer på hotellet i Rom, hvorfra I kører via Appia Antica mod Appia Nouva og derefter til Albanersøen. Her kan I strække benene og nyde den smukke udsigt over søen og pavens sommerresidens Castel Gandolfo. Herefter går turen videre til den lille landsby Giulianello, hvor guiden fortæller om Italiensk landsbyliv, landbrug, beskæftigelse og økonomi.

Næste stop er et lille landsted, hvor I besøger en lokal familie. Her bydes der på vin og hjemmebagt brød. Guiden fortæller om drue- og olivendyrkning, som er egnens vigtigste produkter - og om tilværelsen på disse kanter. Herefter vil der være et besøg på et olivenpresseri, et såkaldt frantoio, hvor bønderne fra de nærliggende landsbyer får presset deres oliven. Der vil desuden være mulighed for at smage på forskellige olivensorter.

Efter besøget er det tid til frokost, hvor I får frokost på et lokalt pizzeria eller et såkaldt agriturismo.

Efter frokost besøger I den økologiske vingård ”Marco Carpineti”, som har tilhørt den samme familie i mange generationer. Deres mest kendte vine er Capo Le Mole, Casale og San Pietro.

Turen starter kl. 9:00 og så er hjemme ca. kl. 17:30. Ønsker I at springe frokosten over, kan turen afkortes så I er tilbage i Rom allerede omkring kl. 15:00.

OBS besøget på olivenpresseriet kan kun gennemføres i høstsæsonen, som ligger fra ultimo oktober - marts.

Pris pr pers. uden frokost 90,00 DKK. Pris pr. pers. inkl. pasta menu + sodavand 165,00 DKK. Pris pr. pers. inkl. pizza menu + sodavand 185,00 DKK. Busleje op til 23 personer 4.725 DKK. Busleje op til 35 personer 5.130 DKK. Busleje op til 53 personer 5.460 DKK. Prisen er for obligatorisk guide. (max 53 personer pr. gruppe)
Kontakt