Se alle kategorier

Dagstur to Figueres and Girona

Figueres:
Dalí-museum i Figueres:
Pl. Gala Salvador Dalí

140 km nord for Barcelona ligger byen Figueres, der er mest kendt for at være kunstneren Salvador Dalís fødeegn. Besøg Teatre-Museu Dali, der udstiller omkring 4000 af Dalis fascinerende værker – både de tidligste eksperimentelle og de sene surrealistiske. Dali boede selv på museet indtil sin død i 1989 – i dag ligger han begravet i en krypt i kælderen.

Girona:
Det anbefales, at I på denne tur også besøger byen Girona, beliggende ca. 90 km. nordøst for Barcelona. Byen var oprindeligt en grænsefæstning og den har været belejret hele 25 gange.
Byen bærer stadig præg af disse belejringer, hvor man bl.a. kan se:

Det Jødiske Kvarter:
Det jødiske kvarter har mere end 600 års historie, og byen var en jødisk højborg indtil fordrivelsen af jøderne i 1492. I kvarteret ligger byens største attraktion, en gotisk katedral med en imponerende stentrappe. Katedralen har bevaret elementer af forskellige stilarter, der daterer sig fra det 11. årh. til det 17. årh. Katedralen anses for at være et af de vigtigste gotiske monumenter i verden.

De Arabiske Bade:
Besøg byens arabiske kvarter, hvor I bl.a. kan se de ”arabiske bade” – en reminiscens fra arabernes korte tilstedeværelse i byen, i forbindelse med deres erobringstogt. Badene ligger i et gammelt kapucinerkloster fra 1100-tallet.

Af andre attraktioner kan nævnes dele af byens gamle befæstning, der går tilbage til romertiden, samt det arkæologiske museum, som er indrettet i et tidligere kloster.

Vi anbefaler, at I reserverer tid til besøget på Dalí-museet hjemmefra. Pris pr. pers. ved tidsbestilling gennem os kr. 130,00 Prisen er inkl. heldags busleje til Figueres og Girona (max 10 timer) 16-25 personer. Busleje pr. gruppe 26-35 personer kr. 6.090,00 NB! Hvis I har egen bus eller på anden måde selv sørger for transport t/r til Figueres, og derfor kun ønsker en tidsbestilling til museet gennem os, så skal der, udover entréen, betales et reservationsgebyr.
Kontakt