Se alle kategorier

Rebellion Walking Tour – Påskeopstanden 1916

Hvad skete der egentlig i Irland tilbage i 1916, da en lille gruppe af oprører erklærede Irland for værende en republik? Hændelsen, som i dag kendes som Påskeopstandelsen, gik ikke stille for sig – det var en voldsom kamp som resulterede i mange dødsfald og ødelæggelse flere steder i Dublin.
På denne tur kommer I rundt og ser en masse relevante steder der har med Påskeopstandelsen at gøre, ligesom I hører historierne bag det hele.
I guides rundt af én af de 3 fantastiske guider, der alle kan deres historie: Lorcan Collins, Conor Kostick, forfatteren bag The Easter Rising, samt Shane MacThomais. Uanset hvem der bliver jeres guide, er I sikret en tur der er både spændende og super informativ.
Som forberedelse til denne tur, anbefales det på det højeste at I har noget baggrundsviden. Vi anbefaler specielt filmen The Wind That Shakes The Barley (Vinder der ryster kornet), samt at I læser informationsmaterialet omkring turen, som kan rekvireres hos os.

Turen varer ca. 2 timer, så husk gode sko.

Kontakt