Se alle kategorier

Byrundtur - Schindlers Rute

Tilbage i det 15. århundrede begyndte de første jøder at åbne forretninger og restauranter i Kazimierz, og området blev hurtigt populært blandt jøderne. De medbragte nye ting til byen, blandt andet et andet alfabet, en anden religion, anderledes tøjstil, musiksmag og madlavning etc. Oprindeligt var Kazimierz en selvstændig by, og først i 1800-tallet blev bydelen en del af Krakow og kendt som Det jødiske Kvarter. Optagelserne til den verdensberømte film Schindlers Liste af Steven Spielberg fandt sted i Krakow, især i Kazimierz og i området omkring Den Gamle Synagoge. Den Gamle Synagoge er Polens ældste og stammer helt tilbage fra 1400-tallet. I dag er den indrettet som et museum for jødisk kultur. Nogle få gange om året er Det jødiske kvarter lukket pga. særlige højtider, hvor jøder fra hele verden besøger stedet. Byrundturen foregår til fods med engelsktalende guide. Dog skal der bruges bus, for at komme til Plaszów lejren. På turen besøges bl.a. Det Jødiske Kvarter (Kazimierz), Ghetto, Plaszów Lejren, Schindlers Factory museum og Den gamle Synagoge. I turen er der inkluderet entréer til de forskellige synagoger, kirkegården, museum og Plaszów lejren. Efter turen vil I have opnået et større kendskab til byen og dens historie. Samtidig har I lært byen at kende, hvilket gør det lettere efterfølgende at finde rundt på egen hånd.

Pris for obligatorisk guide kr. 825,00 Busleje ved max 29 pers. Kr. 1.500,00. Busleje ved max 49 pers. Kr. 2230,00.
Kontakt