Se alle kategorier

Sintra eller Cascais/Estoril

Sintra: Ønsker I en heldagsudflugt væk fra Lissabon og væk fra vandet er det en oplagt idé og et must at tage en tur ud i det smukke portugisiske landskab. Ca. 45 minutters kørsel nordvest for Lissabon, ligger byen Sintra, der byder på den flotteste natur- og kulturoplevelse. Stedet er på UNESCO´s World Heritage liste. I Sintra bør I besøge kongepaladset Palácio Nacional de Sintra, der forener maurisk, gotisk og manuelinsk stil og som er beliggende midt i den hyggelige og gamle by, Sintra Vila. Her er der mange små brolagte gader med restauranter, caféer og små forretninger. Palácio Nacional de Sintra er et kongepalads, der kan føres helt tilbage til 900-tallet. Fra den store indgangstrappe kan man ane fæstningsmuren ved Castelo dos Mouros (700-tallet), der ligger højt oppe over Sintra Vila på Serras bjergskråninger. Lad derefter turen gå mod toppen af Sintra til det ubeskrivelige Pena-palads, som står akkurat som den dag kongefamilien forlod stedet. Paladset er bygget i 1800-tallet i en fantasifuld blanding af arkitektoniske stilarter, men det er spændende og fyldt med kuriositeter fra hele verdenen. Almindelige busser har ikke mulighed for at køre derop og man skal derfor enten gå eller tage den offentlige bus. Cascais & Estoril: Den lille og populære ferieby Cascais ligger vest for Lissabon ved udmundingen af Rio Tejo. Det er en hyggelig by med et par gågader med små butikker og hyggelige restauranter i den gamle by´s fodgængerområde. Byen er blevet et velbesøgt feriested først og fremmest pga. en dejlig sandstrand og gode golfbaner. Samtidig er der stadig en del fiskeri, og man kan se de små fiskerbåde og dagens fangst på havnen. Et andet og meget kendt feriested ved vandet er Estoril, der kun ligger ca. 3 km fra Cascais, og man kan gå en skøn tur på stranden fra Cascais til Estoril. Cascais og Estoril kan let kombineres med Sintra, for på den måde at få det optimale ud af turen og dagen. Turen kan også laves som halvdagstur. Forhør nærmere.

Prisen er angivet for 4 timers engelsktalende guide for grupper á 21-30 personer. Ved gruppe på 31-40 pers: 1.600,00 DKK. NB! Der er desuden tillæg for guide, hvis turen afholdes i tidsrummet mellem kl. 20.00 - 08.00 og på en lørdag, søndag eller helligdage. Leje af bus til Sintra eller Cascais/Estoril: Max. 4 timer: Ved gruppe på 20-33 pers.: 2.615,00 DKK. Leje af bus til Sintra eller Cascais/Estoril: Max. 4 timer: Ved gruppe på 34-49 pers.: 3.340,00 DKK. Leje af bus til Sintra eller Cascais/Estoril: Max. 8 timer: Ved gruppe på 20-33 pers.: 4.165,00 DKK. Leje af bus til Sintra eller Cascais/Estoril: Max. 8 timer: Ved gruppe på 34-49 pers.: 5.130,00 DKK. Der vil forekomme tillæg på lørdag, søndag og helligdage, samt alle dage mellem kl. 00.00 - 07.00. Pris for 8 timers engelsktalende guide for grupper á 21-30 personer kr. 1.965,00 Pris for 8 timers engelsktalende guide for grupper á 31-40 personer kr. 2.230,00 Vi kan arrangere frokost på udflugten, kontakt din rejsekonsulent for priser.
Contact