Se alle kategorier

Street art bingo

Det klassiske huskespil bliver brugt som grundlag for at udforske et hjørne af bydelen Kreuzberg og finde kvarterets mest markante street art. Til at starte med, får I udleveret materialer, ligesom I introduceres til street art som kunstform, samt de vigtigste, faglige begreber.
Huskespillets spilleplade er et afgrænset område af Kreuzberg, som I skal finde rundt i mens I leder efter udvalgte værker. Som afslutning kåres en vindergruppe i to trin; først gives der point for flest fundne værker, dernæst holder hver gruppe et oplæg om deres yndlingsværk, hvori det gælder om at bruge fagudtrykkene i analysen og fortolkningen af værket. Evt. kan lærerne udlodde en lille præmie til vinderne.
Der skal beregnes ca. 2,5 time og forløbet kan laves på både dansk, tysk eller engelsk – tiden er inkl. ca. 1,5 time, hvor I gruppevis er alene rundt i byen, udstyret med et kort.

Lærere opfordres til blot at være iagttagere under forløbet.
Kontakt