USA

Indrejseregler USA

Alle danske statsborgere, både voksne og børn, skal have eget pas ved rejse til USA og kan opholde sig i USA uden visum i op til 90 dage, dog skal alle rejsende søge om forhåndsgodkendelse (ESTA).

  • Pas skal være gyldigt i min. 6 måneder efter udrejsen fra USA.
  • Er du tidligere straffet eller er du tidligere blevet nægtet adgang til USA, skal du søge om visum. 
  • Tjek altid om der kræves visum ved dobbelt statsborgerskab eller andet statsborgerskab end dansk.

Forhåndsgodkendelse - procedure for ESTA (Electronic System for Travel Authorization)

Alle danske statsborgere skal søge om ESTA forhåndsgodkendelse for indrejse i USA.

Forhåndsgodkendelsen skal ske online via linket https://esta.cbp.dhs.gov/, og vi anbefaler at I gør dette i god tid inden afrejse fra Danmark. Allersenest 72 timer inden afrejse.

  • Der skal også søges om ESTA forhåndsgodkendelse ved mellemlanding i USA.
  • Bemærk, at hvis du ikke er godkendt på forhånd kan du blive nægtet indrejse i USA!

Det er den rejsendes eget ansvar at få ESTA forhåndsgodkendelse og at alle oplysninger afgivet i denne forbindelse er korrekte og fyldestgørende. KILROY group travel fralægger sig ethvert ansvar og kan ikke blive mødt med krav, der måtte udspringe heraf. 

ESTA godkendelsen er gyldig i 2 år, men udskifter du dit pas i perioden, skal der søges om ny godkendelse. 

Bemærk i øvrigt, at der desuden kan være restriktioner for indrejse under ESTA programmet, hvis man har besøgt specifikke lande inden besøget i USA, tjek reglerne inden I ansøger.

Flere oplysninger omkring indrejseregler findes på Den Amerikanske Ambassades hjemmeside: http://denmark.usembassy.gov/

Læs mere om studieturen til USA her.

« Tilbage til liste
Kontakt