Studietur til Sydafrika med frivilligt arbejde
Som noget helt nyt, kan I kombinere jeres studietur til Sydafrika med frivilligt arbejde. En studietur med frivilligt arbejde er i den grad en meget anderledes studietur, og ikke mindst en meget givende oplevelse for både gruppen og for de lokale. Vores dygtige rejsekonsulent, Malene, har været på en ubeskrivelig rejse til Cape Town, hvor hun har besøgt de frivillige projekter som jeres gruppe også har mulighed for at opleve. Hun fortæller:
"Noget af det som gjorde størst indtryk på mig, og som jeg altid vil huske, er uden tvivl da jeg besøgte de forskellige skoler, hvor vi tilbyder frivilligt arbejde for grupper.
Så snart vi trådte ind på skolerne, kom børn løbende i mod os og råbte ”teacher”, ”teacher”, og man kunne se glæden i deres øjne, for nu kom der nogle som var klar til at lege med dem. De er så vant til de frivillige og forbinder dem med noget godt og sjovt. Så derfor bliver man mødt med smil og kram. Det er en ubeskrivelig følelse og oplevelse, som er svær at forklare med ord, det er noget man skal opleve. Vi hjalp med at istandsætte deres nye skolekøkken, og det var fantastisk at se glæden hos både elever og lærere.
Jeg erfarede desuden at man ikke behøver at være frivillig i flere måneder for, at gøre en forskel for samfundet, der er altid mange spændende små opgaver på skolerne og med børnene, som i sidste ende har en stor betydning.
Cape Town har uden tvivl vundet en plads i mit hjerte og bestemt et sted jeg gerne vil besøge igen."
Ud over frivilligt arbejde og studierelaterede besøg, er der masser af udendørsaktiviteter at kaste sig ud i i Sydafrika:
- Robben Island-tur
- Tur til Kap Det Gode Håb (Cape Point)
- Vandretur i Cape Town
- Besøg til forskellige museer
- Besøg fristed for pingviner
- Shark cage-dykning
- Hvalsafari
- Skydiving
- Paragliding
- Surfundervisning
- Safari