Rest Up (B)

Rest Up
RestUp er et nyere hostel (bygget i 2012) beliggende 8-10 min. gang fra Elephant & Castle undergrundsstation (Bakerloo & Northern lines) med kun 5 stop til Piccadilly Circus.

Bygningen ligger tilbagetrukket fra gaden med aflåst låge, så der kun er adgang for gæsterne. Der er 24 timers åben reception med mulighed for opbevaring af værdigenstande, internet rum, fælles opholdsrum med gratis WiFi, TV og lille café.

Endvidere restaurant med sjovt Charles Chaplin tema. Restauranten er åbent til buffet morgenmad 7.30-9.30 og til middag med dagens ret 17.00-20.00. På 1. sal er der TV- og game room med bl.a. billard.
 
I indkvarteres i enkle 4-10 sengs værelser med køjesenge, lille håndvask og spejl. Der er ingen skabe, men god plads til baggage under sengene. Sengetøj er inkluderet, men håndklæder skal medbringes.

På hver etage er der pæne fælles badeværelser med brusebade og separate toiletter. Enkelt- og dobbeltværelser kan tilkøbes mod tillæg, og har 1 køjeseng samt eget bad og toilet inkl. håndklæder.
 
Bemærk: Ved ankomsten opkræves et sikkerhedsdepositum på GBP 250,- pr gruppe. Beløbet vil blive tilbagebetalt ved afrejsen såfremt, der ikke er opstået gener eller skader under opholdet.

Tilbage til hoteloversigten.

Har I spørgsmål om studieturen til London?
Send email
Få et gratis og uforpligtende tilbud på studieturen til London
Kontakt KILROY
Kontakt