Studietur til Malaga

Sprogkursus i Malaga som en del af studieturen

Sprogkursus på studieturen til Malaga
KILROY har i Malaga fundet en rigtig god og anerkendt sprogskole ved navn Debla, grundlagt i 1979. Skolen ligger ved foden af Gibralfaro-bjerget, et af de grønneste områder i Málaga med en vidunderlig udsigt over Middelhavet og kun 10 minutters gang fra den gamle bydel og 2 minutter fra stranden.

Navnet på skolen kommer fra flamencoen, hvor en “Debla” er en populær flamencomelodi. Der findes trådløst netværk på hele skolen, som i øvrigt er dansk ledet.

Deblas mål er at give eleverne en højt kvalificeret undervisning og samtidig gøre opholdet til en uforglemmelig oplevelse. Efter et ophold på skolen, vil eleverne ikke kun være i stand til at tale bedre spansk, men også være blevet kendt med en del af den spanske kultur.

Den smukke skole med de store solfyldte klasselokaler, den dejlige have og terrasserne med udsigt over Middelhavet, omgivelserne i sig selv og først og fremmest den individuelle behandling af alle elever, er med til at skabe den helt specielle familiære atmosfære, som Debla er kendt for.

Skolen er certificeret af “El Instituto Cervantes”, hvilket garanterer en undervisning af høj kvalitet. Alle undervisere er universitetsuddannede og specialister inden for undervisning af spansk for udlændinge. De har selvfølgelig alle spansk som modersmål. Debla tilbyder de 6 officielle sprogniveauer (A1, A2, B1, B2, C1, C2) inden for den fælles europæiske referenceramme. I undervises i hold med max. 9 studerende.

Vi tilbyder indkvartering på hostel og hotel, alle i gå-afstand til sprogskolen.

Se priserne for sprogkursus i Malaga inkl. transport og overnatning.


Pakken inkluderer: Undervisningsmateriale, velkomstmappe, guidet rundtur i Malaga, afskedsarrangement med paella samt diplom.

Der er mulighed for at tilkøbe udvidet pakke med 2 timers flamenco lektion samt 1 privattime pr. dag for de medfølgende lærere. Kontakt din rejsekonsulent for priser.

Ønsker du et uforpligtende tilbud på studierejser til Malaga inkl. sprogkursus?
Få tilbud

 

Billeder fra sprogskolen

Kontakt