Studietur til München

Faglige studiebesøg i München

Faglige studiebesøg i München
KILROY tilbyder professionelle studiebesøg i München og rundt om München. Dette kan fx være virksomhedsbesøg i München, kulturelle institutioner og andre seværdigheder. Vi kan også guide jer omkring offentlig transport rundt i byen.

KILROY har mange muligheder for studiebesøg i München. Vi sammensætter individuelle programmer baseret på jeres ønsker og behov. Her er nogle eksempler på studiebesøg i München og Bayern.

Tag på opdagelse i Audi Forum Ingolstadt

Når man er i München, er det oplagt at besøge Audi Forum i Ingolstadt. Her kan I vælge mellem op til 12 forskellige rundvisninger.

I kan bl.a. vælge ’Production – Compact’, en 2 timers all-around rundvisning, hvor I både får en masse information samt kommer rundt forbi det meste. Her kan bl.a. nævnes Audis Press Shop, hvor metal bliver formet til karosseri. I Body Shoppen ser I svejserobotterne udføre en fascinerende ballet, ligesom I får lov at være vidner til en ”vielse” – foreningen mellem transmission og karosseri.

En anden mulighed kunne være ’Journey to the future – The making of an A3 body’. Her starter I næsten helt fra starten af, når ståldelene leveres, bøjes og beskæres og helt frem til opbevaring i lagerbygningen. Efterfølgende bliver det for alvor spændende, for nu kommer I hen og ser et af verdens mest avancerede faciliteter for karosserifremstilling. Body Shoppen, der fremstiller A3’eren, er en ny og yderst effektiv fabrik. Via innovative teknologier produceres A3 karosseriet på førsteklasses maskineri. Det er tydeligt at se, at effektivitet og bæredygtighed var i fokus under planlægningen af denne produktionshal.

BMW Welt

München er også kendt for BMW. Her kan I få teknisk indsigt, hvilket gør besøget meget populært blandt skolegrupper.

I kan bl.a. få en rundvisning, der tager jer med til de mest spændende steder på fabrikken – fra første parket kommer I til at se, hvordan stål bøjes og presses til karosseri i Press Shoppen, ligesom I kommer forbi Body Shoppen, Paint Shoppen og Engine shoppen. Ydermere ser I produktionen af interiør og sæder og til sidst ser i hvor det hele samles og går op i en højere enhed – en smuk BMW.

En anden mulighed er ”The BMW Welt Compact Tour’, en 60 minutters all-around rundvisning, hvor I får et fascinerende indblik bag kulisserne. Her får I bl.a. en masse baggrundsviden om bygningens specielle arkitektur, ligesom I hører om den komplekse logistik der er i at levere biler til kunder i hele verden.

Besøg Münchens lufthavn

I oplever bl.a. hvordan de forskellige fly forberedes til take-off, ligesom I ser lastbygningerne og hangarne hvor flyene vedligeholdes.
Denne tur giver jer et fascinerende indblik i alle de operationelle procedurer, der kræves for at få en lufthavn til at fungere som et komplet system.

Information om bæredygtige projekter og vedvarende energi

Via vores kontakter har vi mulighed for at tilrettelægge et skræddersyet virksomhedsbesøg i München og omegn ud fra jeres mål og ønsker.
Vi har her listet nogle idéer til emner, men mulighederne er mange:

  • Solaranlæg
  • En energieffektiv by
  • Holistisk bæredygtig ledelse
  • Rensningsanlæg der bruger UV-stråling til rensning af vand
  • Vindkraftværker
  • Brændselsceller
  • Varmeanlæg
  • Geotermi
  • Konstruktionselementer og byggematerialer
  • Ressourcebeskyttelse
  • Naturlige reserver

Fra jord til bord - besøg det økologiske fællesskab, Herrmannsdorfer Landwerkstätten
Et økologisk fællesskab, der rummer alt lige fra landbrug, bageri og mejeri til slagteri og bryggeri. Sammen med deres samarbejdspartnere forsøger Herrmannsdorfer Landwerkstätten at være selvforsynende via et næringskredsløb. Her lægges vægt på, at alt foregår lokalt – på den måde mindsker man forureningen fra lange transporter, ligesom dyrene ikke stresses inden slagtning pga. en lang transport.
I får en kort introduktion til stedets oprindelse samt virksomhedens aktuelle økologiske status. Herefter guides I rundt og ser de såkaldte workshops; bageri, bryggeri, slagteri og mejeri. Undervejs hører om forarbejdningen af økologiske fødevarer, samt energi- og affaldshåndtering.

Besøg Dachau, den første af Hitlers kz-lejre

Stedet var oprindeligt en ammunitionsfabrik fra Første Verdenskrig, men de tomme bygninger blev i 1933 omdannet til den første kz-lejr, med plads til ca. 5.000 fanger. Efterhånden som flere kz-lejre kom til rundt omkring, fik Dachau status som hovedlejr. Trods dette, viste lejren sig at være for lille og inden for 5 år blev fangerne derfor sat til at bygge en ny lejr ved siden af. De byggede bl.a. 30 beboelsesbarakker, hver med plads til 208 fanger, hvilket betød at der nu kunne være over dobbelt så mange fanger i lejren. Efter krigens udbrud blev lejren dog mere og mere overfyldt og til sidst boede der op til 1.600 fanger i hver barak.

Vil I vide mere om studieturen til München?
Kontakt KILROY
Kontakt